En lille opgave

Fredag eftermiddag fik jeg en sms fra Jesper, fra Detektorshop, om en ulykkelig mand der havde tabt sin vielsesring på stranden i Frederikshavn.
Jeg skrev tilbage at han blot kunne give mine kontaktoplysninger videre til manden, så han kunne kontakte mig for nærmere info.

Manden ringede senere fredag aften, temmelig ulykkelig og fortalte at han rigtig nok havde tabt sin vielsesring.
Han var på ferie i Skagen og havde besøgt stranden i Frederikhsavn.
Han forklarede at det var ca ud foran livreddertårnet hvor der er et stykke strand, herefter en bremme med vand og længere ude en revle, hvor de havde spillet vollyball og at det måtte være i dette område at ringen var tabt.

Jeg forklarrede at jeg ville give det et forsøg næste dag, men at han nok ikke skulle gøre sig de store forhåbninger, da Frederikshavn Palmestrand, er en forholdsvis lille kunstig strand, der er tyk af mennesker hele sæsonnen og jeg frygtede at der derfor ville være særdeles mange kapsler, pulltabs, sølvparpir og andre ting der ville forstyrre søgningen.

Næste morgen kl 8, tog jeg til stranden for at finde stedet manden havde beskrevet. Der var heldigvis helt mennesketomt på dette tidspunkt, så det var bare om at komme igang, inden stranden blev belejret af lokale og turister.
Først fandt jeg tårnet, som manden havde beskrevet som udgangspunkt. Jeg startede søgningen i sandet foran tårnet, bevægede mig ned til strandkanten og søgte videre ud i vandet. No luck. 
Fortsatte ud på revlen der lå som en lille ø 10 meter fra stranden, stadig ingen held.
Efter 2.5 time søgen, havde jeg dækket stykket foran tårnet med ca 15 meter til hver side, fra standen og ud til øen, men uden held. 
Der begyndte nu at dukke mennesker op og jeg måtte nedtrykt forlade stranden, temmeligt opgivende.

Kl 15, tog jeg igen ned til stranden for at tale med livredderen, for at høre om de havde set optrinet forrige dag og måske kunne komme med yderligere info om hvor præsist der var blevet spillet vollyball.
Bingo, den søde kvindelige livredder kunne fortælle at de sammen med manden havde afsøgt stranden den forrige dag og at de havde en hel række af strandgæster til at danne en række for at afsøge stedet, men uden held.
Da livredderen præsist kunne fortælle hvor epsoden var foregået, kunne jeg konstatere at det ikke var lige ud foran tårnet, men faktisk adskillige meter til den ene side hvor jeg ikke have søgt.
Standen var tyk af mennesker og jeg måtte vente til et andet tidpunkt og gøre et forsøg mere.

Lørdag aften tog jeg afsted igen for at søge på de nye oplysninger.
Da jeg ankommer til stranden er den næsten tømt for gæster, stopper mit hjerte.....
Der går to andre detektorister på standen lige ved siden af tårnet.
Ikke fordi der er noget galt i det, men jeg kendte dem ikke og ville de nu være ærlige ?
Jeg går op til dem for at sige, god dag og høre om de skulle have fundet en ring.
Det viste sig at være to polakkere, der fortalte at de gik på stranden hver dag for at finde mønter og smykker der er tabt af gæsterne.
De forklarrede at de ikke havde fundet nogen ring og det måtte jeg selvfølgelig tage for gode varer.
Jeg forlod de to fyre og gik ud på øen i vandet, som livredderen havde udpeget som stedet hvor der var spillet vollybal.
Efter 20 min glimtede hvidguldet i min hånd, Yaaaay. Hvilken rar fornemmelse.

Noget stolt måtte jeg lige forbi de to polakker, på tilbagevejen for at vise hvordan man barberede geder i Danmark.
De stod noget måbende og gratulerede mig over hurtigheden af fundet og sikkert ærgede sig en smule.

Vel ankommet hjem, greb jeg straks telefonen og ringede til ejeren for at fortælle den gode nyhed.
Det var en glad og lettet mand, jeg havde i den anden ende i røret.
Han kommer forbi i dag, når han kører fra Skagen og hjem, for at afhente ringen.

Alt i alt en god weekend og jeg fik for første gang besøgt en strand med min detektor.

Billeder: 
Synlighed: 
Brug gruppens standardvisning